Fælles investeringer i fællesskabet

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget plads der er mellem husene?

Tag bare villavejen – for hver kvadratmeter bolig er det næsten en kvadratmeter vej. Hvis du og dine naboer investerer i en omdannelse af vejen, vil I ikke kun have mulighed for at foretage en lønsom investering, men også skabe et rum, der kan bruges til meget mere end det kan i dag.
Hvordan
Hvordan kan det lade sig gøre
Investering i det fælles
Det er veldokumenteret, at nærheden til grønne rekreative områder løfter livskvaliteten såvel som huspriserne. Urban Commons gør det muligt at investere fælles og indtjene fælles - både socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Urban Commons tilbyder en samlet løsning, hvor vi sammen med jer beboere på vejen kortlægger mulighederne og finder frem til den bedste løsning, som vi efterfølgende kan stå for etableringen og driften af.

Vi tilbyder at finansiere løsningen, således at jeres bidrag alene består i en månedlig ydelse, der dækker investering og drift.

Illustration: orcacph.dk

Finansiering
Tiden er til nye måder at skabe, eje og dele de fælles arealer
Den nye villavej
Villavejen kan bruges til mere end trafik og parkering, og det har vi udviklet en model for, der viser, hvordan en omlægning kan finansieres, uden at den enkelte husejer skal have mange penge op af lommen.

For at vise, hvor meget potentiale en vej kan have, har vi lavet et eksempel på en helt almindelig villavej. Uden at genere trafikken, kan vi frigøre 50% af vejarealet, som kan bruges til grønne områder, fællesarealer, biodiversitet, legepladser, eller hvad du ønsker at bruge det til. 

Længere nede har vi illustreret, hvad den frigjorte plads ved Case 3 kan bruges til.

Illustration: orcacph.dk

Case
Case 3: Frigørelse af plads giver mange muligheder
Hvad får plads?
Med udgangspunkt i en chikane med et areal på 392 kvm giver det mange muligheder for at invitere mere natur ind i området eller give mulighed for fællesskaber.

Som vist på billedet kan en chikane give en "lomme" på 392 kvm. Denne plads kan bruges til at invitere mere natur ind eller bruges til at skabe rum for fællesskab.

Der kan fx være plads til 8 store træer, 4 petanquebaner, 21 drivhuse, eller 31 biler – der er altså meget plads!

Vejomlægningen kan også kombineres med klimatilpasning eller lokal varmeproduktion (termonet), så du undgår oversvømmede kældre og tårnhøje energiregninger.

Illustration: orcacph.dk

Skriv til os

Hvad vil du have gjort med villavejen, den store fælles græsplæne eller pladsen, som er asfalteret? Hvis du vil vide mere eller snakke om, hvilke muligheder der er - kontakt os her